Efterår

Så blev det efterår.


Det er en skøn søndags solskinseftermiddag, som vi først brugte til at handle tøj, og bagefter gik vi i haven og “høstede”


Naturen bugner af frugt …..


Rød fluesvamp – GIFTIG!!!! 
 
 
 
 

Svampene lod vi dog stå 😉 tænkte det nok var bedst for helbredet ;), men de er da smukke.  Vi lod også de sidste hyldebær hænge til fuglene, og nøjedes med at plukke æbler og pærer ….


 

Julie eeelsker æbler….

 

Ribsmuffins

Der var mange ribs i år, og disse muffins var noget af det, vi brugt dem til:

12 stk.
2 æg
2½ dl. mælk
lidt salt
225 gr. hvedemel
2 tsk. bagepulver
2½ dl. brunt farin
1 tsk. vanillesukker
50 gr. smør
150 gr. ribs

Pisk æg, mælk og salt.
Bland alle de tørre ingredienser og rør dem i æggeblandingen.
Smelt fedtstoffet og rør det i dejen.
Vend ribs i.
Fordel dejen i muffinsforme, så de højst er 3/4 fulde.
Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min.

Daimmuffins

(Billede kommer snart)

ca. 20 stk.
50 gr. smør
1 dl sukker
1 æg
2 tsk. bagepulver
2 tsk. vanillesukker
1 dl. mælk

4 Daimbar
75 gr. nøddekerner (valnødder eller hasselnødder)
3 dl hvedemel

Smørret smeltes, køles lidt af og røres godt sammen med sukkeret, og derefter røres ægget i.
Daim og nødder hakkes groft. 3/4 af det blandes med melet. Bagepulver og vanillesukker vendes i æggemassen, og derefter tilsættes mælk og melblandingen.
Dejen fordeles i ca. 20 muffinsforme.
Bages ved 175 grader i ca. 15 min.
Lad kagerne køle af, inden de pyntes med det resterende hakkede Daim og nødder.

Gullash

4 pers.

600 gr oksekød i tern (her er brugt ungkvæg)
3 gulerødder
1 løg
1 glas champignon
3 dl. vand
1 oksebouillon tern
1 dl. rødvin
1½ dl. fløde
1 spsk. paprika
salt, peber
kulør

Start med at skrælle gulerødder, skær dem i skiver. Rens løget, skær det i ringe (hvis du kan lide det – jeg kan ikke 🙁 – ellers kom det hele løg i gryden og tag det op, når det er mørt.)

Brun kødet i lidt smør i gryden. Kom gulerødder, løg og champignon i.
Derefter hældes vand og rødvin i og derefter bouillonterning.
Krydr med paprika, salt og peber.
Læg låg på gryden og steg ca. 1 time. Hæld fløden i, og lad det koge ind, ca. 15 til 20 min.

Server med kogte kartofler eller kartoffelmos.