Agurkesalat

1 agurk
2 dl eddike
1 dl sukker
2 spsk. salt
½ tsk peber

Skær agurken i tynde skiver, brug evt. et mandolinjern, eller hvis du ikke har det – en osthøvl.
Kom agurkeskiverne i en skål, og tilsæt salt, bland det godt rundt.
Lad det stå og trække en times tid.

Imens røres eddike, sukker og peber godt sammen.
Pres væden ud af agurkeskiverne og kom dem i eddikeblandingen.
Bruges om tilbehør til bl.a. gammeldags kyllingesteg.
Se opskrift på rabarberkompot andet sted på bloggen 😉

Maskeret blomkål

På sådan en varm torsdag med lang arbejdsdag, er det rart med en hurtig og let ret, som den vi fik i dag, nemlig maskeret blomkål:

Kog et blomkålhoved ca. 15 min. i letsaltet vand.
Lad det køle lidt af.
Rør 2 dl creme fraise sammen med en pose Kims Dildmix.
Pynt med lidt af dressingen, rejer, to hårdkogte æg skåret i både, cherrytomater og agurkeskiver.
Server med resten af dressingen og rejer.

 

Grønærter og gulerødder stuvet

4 pers.
600 gr. frosne ærter og gulerødder
½ liter vand
1 grøntsagsbouillon
30 gr. smør eller margarine
3 spsk. mel
salt, peber

Kog ærter og gulerødder med en grøntsagsbouillon i vandet i ca. 5-8 min.
Si kogevandet fra og gem det.
Smelt smør og pisk melet i. Tilsæt kogevandet fra grøntsagerne under omrøring. Kom ærter og gulerødder i. Lad det koge et par minutter og smag til med salt og peber.

Tip:
Serveres som tilbehør til frikadeller, karbonader eller andre kødretter.

Nødde/chokolade cookies

ca. 40 stk.
Ingredienser:
100 g smør
100 g sukker
50 g brun farin
1 stk æg
100 g mel
50 g havregryn
1 tsk vanillesukker
0,5 tsk natron
100 g chokolade
25 g cashewnødder
50 g hasselnødder

Hak nødder og chokolade groft.
Rør smør og sukker godt og rør farin og æg i.
I en anden skål blandes mel og havregryn med vanilje, natron, chokolade og nødder.
Rør det i dejen.

Sæt dejen i portioner med to spiseskeer på bagepapir.
Tryk dem lidt flade og runde.

Bag dem i den øverste halvdel af ovnen ved 175 grader 12-15 min.

Opbevares i en tætsluttende kagedåse, når de er kølet af.

kilde: www.viskalspise.dk


Rabarberkager med kokos

24 stk.
100 gr. blødt smør
1 ½ dl sukker
1 æg
1 tsk vanillesukker
3 ½ dl mel
½ tsk bagepulver
1 ½ dl kokosmel
2 dl rabarber i små tern
50 gr. mørk chokolade i små tern (kan udelades)

Pisk smør og sukker. Tilsæt æg og vanillesukker og pisk igen inden resten af ingredienserne røres i. Rabarber og chokolade til sidst.

Sæt dejen i små toppe på en bageplade med bagepapir.

Bag kagerne ved 160 grader i ca 15 – 20 min

Tips:
Disse er bagt med friske rabarber. Der er meget væde i frosne rabarber, så hvis du bruger frosne, så lad dem tø op først og dryppe af i et dørslag, inden de røres i dejen.