Muffins med æble og squash

12 – 14 stk
2½ dl hvedemel
½ tsk stødt kanel
¼ tsk salt
1 tsk natron
3 spsk smør, smeltet og afkølet
1 dl honning (flydende)
1 æg
1 tsk vanillesukker
2½ dl revet squash
1 æble finthakket

Bland mel, kanel, salt og natron i en skål.
I en anden skål, røres smør, honning, æg og vanillesukker sammen.
Tilsæt mel blandingen til de våde ingredienser og rør sammen.
Vend squash og æbler i dejen.
Fyld dejen i muffinsforme. Fyld kun formene ¾ op.
Bages i 15-20 minutter ved 175 grader.
Prøv med en tandstik i midten af kagerne. Når der ikke er dej på, er de færdige.

Citronfromage

4 Pers.
4 æg
1 dl sukker
5 blade husblas
2½ dl piskefløde
2 citroner

Del æggene og pisk æggeblommer hvidt med sukker.
Pisk æggehvider stive.
Pisk fløden.
Riv skrællen af citronerne, og pres saften af dem.
Læg husblasbladene enkeltvis i en skål med koldt vand. Lad dem ligge i vandet i 10 minutter.
Tag husblassen op af vandet, og læg den i en lille gryde med det vand, der hænger ved. Smelt husblassen ved svag varme.
Tag gryden af blusset og bland citronsaft -skal i den smeltede husblas.
Rør husblas-citronsaften i de piskede æggeblommer. Vend derefter forsigtigt flødeskum og til sidst de piskede æggehvider i.
Hæld citronfromagen i en glasskål, dæk med husholdningsfilm og sæt skålen i køleskabet i ca 4 timer inden servering.

Flødekartofler

1 kg kartofler
½ liter piskefløde
2 forårsløg
2 fed hvidløg
½ tsk muskatnød
salt, peber
evt. lidt revet ost.

Tænd ovnen på 200 grader.
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.
Skær forårsløg i tynde skiver. Læg kartoffelskiverne og forårsløg i et ovnfast fad. Bland fløde med presset hvidløg, muskatnød, salt og peber. Hæld flødeblandingen over kartoflerne.
Drys evt. lidt revet ost over.
Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time. Læg evt. stanniol over til sidst, hvis kartoflerne er ved at blive mørke.

Blommeis

500/600 gr blommer
½ dl vand
200 gr sukker
½ liter piskefløde

Halver blommerne og tag stenene ud.
Kom de udstenede blommer i en gryde med vandet.
Kog blommerne til de er møre ca. 10 min. Blend de varme kogte blommer med sukker til en fin puré, og afkøl den. Stil den i køleskabet, til den er helt kold.
Pisk fløden stiv, og vend den kolde blomme-masse i til en luftig creme.
Kør isen i en ismaskine, eller kom isen i en form, og sæt den i fryseren i mindst 8 timer.

Kilde : mingronneverden.blogspot.dk

Isen kan laves med andre frugter.

 

Grillbrød

Hvis du, som vi gjorde i dag, pludselig finder ud af, at du vil grille, og ikke har noget brød i huset, så er her en hurtig opskrift på grillbrød. Det tager max. 15 – 20 min. så er der brød.

Grillbrød
10 stk.

4½ dl. Hvedemel
2 tsk. Bagepulver
1½ spsk. Grillkrydderi (Hvidløg og urter)
50 gr. Smør eller margarine
50 gr. Revet ost
2 dl mælk

Rør hvedemel, bagepulver og grillkrydderi sammen i en skål.
Smørret smuldres i melblandingen.
Tilsæt ost og mælk.
Ælt blandingen til en ensartet dej.
Del dejen i 10 stykker og form dem til runde eller aflange brød.

Bag brødene på grillen i ca. 5 – 8 min.
Brødene er hurtigt lavet, men skal også spises samme dag, da de er med bagepulver.


Billede kommer…





Kødboller i tomatsovs

4 pers.
Kødboller:
500 gr. hakket oksekød
100 gr. soltørrede tomater
2 fed hvidløg
½ bundt basilikum
2 spsk rasp
2 æg
½ dl mælk
salt, peber

Tomatsovs:
2 spsk olivenolie
1 finthakket løg
1 dåse hakkede tomater
2-3 tsk friskhakket eller tørret basilikum
½ liter grøntsagsbouillon
salt, peber
½ tsk sukker

1 tomat i skiver
3 spsk. revet parmesanost

Start med at lave tomatsovsen.
Kom olie i en gryde og steg løgene klare. Tilsæt hakket tomater og basilikum, og rør det godt sammen.
Tilsæt bouillon, salt, peber og sukker.
Lad det småkoge lidt, mens kødbollerne laves.

Bland oksekød med presset hvidløg, hakket soltørrede tomater og hakket basilikum.
Tilsæt rasp, salt peber, mælk og æggene et ad gangen. Rør godt. Tril farsen til små runde kødboller.
Steg kødbollerne i olie på en dyb pande i 4-6 minutter, til de er jævnt gyldne. Læg de stegte kødboller i et ovnfast fad.

Kom tomatsovsen over.
Læg tomatskiver over og drys med revet parmasanost. Sæt fadet i ovnen ved 180 grader i 10 – 15 min.