Spidskålsalat med creme fraise

1 lille spidskål
4 forårsløg
100 g ananas på dåse
3 dl cremefraiche
2 tsk. dijonsennep
1 tsk. honning
1 tsk. citronsaft
Salt og peber

Evt. lidt persille til pynt

Snit spidskål fint. Snit forårsløg og skær ananas i mundrette bidder.
Bland spidskål, forårsløg og ananas i en skål.
Bland cremefraiche med sennep, honning, citronsaft, salt og peber.
Smag til og vend den i skålen med spidskål.

Kilde: foodfanatic.dk

 

Broccolisalat med æble og rosiner

1 broccolihoved
1 lille æble
1 lille håndfuld rosiner
3/4 dl creme fraiche
1/2 tsk dijon sennep
1/2 tsk akaciehonning
citronsaft
salt og peber
Skær broccolihovedet ud i små buketter. Kom dem i en skål og hæld kogende vand over.
Lad det trække i 10 minutter. Hæld vandet fra og lad broccolien dryppe og køle af.
Skær æblet i små tern.
Rør creme fraiche sammen med sennep, akaciehonning, salt, peber og lidt citronsaft i en skål.
Når broccolistykkerne har kølet af, røres de sammen med dressingen og derefter med æbletern og rosiner.

Kilde: Anna-mad.dk

 

 

Champignon a´la creme

4 pers.

400 g champignon
15 g smør
2 dl madlavningsfløde eller piskefløde
Citronsaft
Salt og peber
4 skiver brød

pynt:
salatblade
persille
citronskiver

Rens svampene og skær dem i skiver. Svits dem på en pande i gyldent smør.
Tilsæt fløden og kog ind, til det tykner. Smag retten til med salt, peber og citronsaft.

Server som forret på ristet brød med salatblade.

Kilde: kogebogen.dk

 

Kylling stegt i gryde

4 pers.
1 bakke kyllingeoverlår
2 æbler
½ -1 bundt persille
50 gr. smør
3 dl vand
salt og peber

 

Skræl æblerne og skær dem i både. Skyl persillen.

Brun kyllingeoverlårene i smør i en stegegryde.

Tilsæt æblebåde, persille og vand. Krydr med salt og peber.
Lad kyllingeoverlårene stege i ca. 50 min.

Tag kyllingeoverlårene op, læg dem på et fad, og dæk dem til med stanniol, mens du laver sovs.

Serveres med kartofler, agurkesalat, rabarberkompot og en sovs lavet af stegeskyen.

Biksemad med spejlæg

Nem restemad, brug hvad du har …

En rest kogte kartofler
En rest stegt kød
1 – 2 æg pr. person
smør til stegning

Skær kartofler og kød i passende tern.
Brun smørret i en dyb pande og varm kartofler og kød godt igennem.
Slå æggene ud på en pande og steg dem ca. 5 min.

Server som her med tomater i skiver og drysset med persille eller med en god salat.

Serveres også traditionelt med ketchup, engelsk sovs og rødbeder og med hakkede løg blandet i sammen med kartofler og kød.