Oksehalegryde

 

1 kg oksehaler skåret ud i mindre stykker
2 løg
2 gulerødder
2 porrer
50 g smør
1 tsk paprika
2 dl rødvin (kan erstattes af bouillon)

3 dl vand

1 spsk.koncentreret tomatpuré
salt og peber

Pil løgene, og skær dem i både. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver. Rens og skær porrerne i korte stykker.
Smelt smørret i en gryde og brun oksehalerne godt på alle sider. Kom salt og peber på og ta´dem op. Svits løgene i smørret og vend gulerødder og porrer i. Læg oksehalerne tilbage i gryden, krydr med paprika og kom så meget vand ved, at det næsten dækker. Rør tomatpuré i og læg suppevisken i.

Lad retten koge op og herefter småsnurre færdig til kødet er helt mørt og falder fra benene, ca. 4 timer. Tag kødet og suppevisken op med en hulske og jævn retten med maizenajævning. Kog igennem og læg kødet tilbage i gryden.

Server med en god kartoffelmos

 

Opskriften har jeg fundet på: Spisemedmormor.blogspot.dk

 

Pommes Anna i muffinsforme

6 kartofler (mellem store)
50 gr smør
1 tsk timian
salt og peber

Tænd ovnen på 190 grader
Skræl kartoflerne og skær dem i meget tynde skiver.
Smelt smør.
Bland kartofler, smeltet smør og krydderier i en skål
Pensl muffinsforme med smør. Læg kartofler taglagt i muffinsforme.
Bag kartoflerne i 55 – 60 min i ovnen ved 190 grader. Tag dem ud, og lad dem stå og trække 5 – 10 min. inden de tages ud af formen.

Kålsalat

½ rødt spidskål
½ grønt spidskål
1 æble
½ dl rosiner
Marinade:
1 tsk. æbleeddike
2 tsk. sød fransk sennep
2 tsk. olie (m. timian og citron)
1 tsk. honning
salt, peber og sukker

Bland ingredienserne til marinaden sammen.
Snit spidskål fint. Skær æble i tynde skiver.
Bland kål, æble og rosiner.
Hæld marinaden over.

 

Bananpandekager

Små lette, hurtige og sunde bananpandekager:

2 modne bananer
3 æg
1 tsk. vanillesukker
smør til stegning

Mos bananerne i en skål. Pisk æggene i et af gangen. Tilsæt vanillesukker. Hæld dejen i et litermål, så kan du hælde dejen på panden i små klatter.
Varm panden op og brun smørret.

 

Lav tre små pandekager af gangen på en almindelig pande.

Bag dem i ca, 2-3 min på hver side.

Spis dem til morgenmad eller som et lille sundt mellemmåltid.

Opskrift og billeder: Julie