Langtidsstegt svinekam

1 Svinekam ca. 2 – 2½ kg
1 æble
3 – 4 laurbærblade
Lidt frisk timian
Groft salt og friskkværnet peber
ca. ½ liter vand

Tjek at sværen er skåret gennem alle skiver, men ikke skåret ned i kødet.
Gnid salt ned mellem alle riller i sværen.
Læg stegen i et ildfast fad eller bradepande i passende størrelse.
Skræl æblet og skær det i både og læg dem i fadet. Kom et par friske stængler timian ved. Kom laurbærblade mellem sværene på stegen. Drys friskkværnet peber over stegen.
Hæld vand ved.

Sæt fadet nederst i en kold ovn og tænd på 120 grader.
Steg ca 3 timer. Den sidste time dryppes med skyen flere gange (hæld væden fra bunden over stegen med en sovseske)
Hvis du har et stegetermometer sættes det i stegen, og nu skal det vise 55 grader.
Skru op for varmen i ovnen til 250 grader. Hold øje med sværen, den skal blive sprød (begynde at boble, men ikke blive sort) det går rigtig stærkt.

Skær stegen ud og server f.eks. med kogte kartofler, rødkål, agurkesalat og appelsinskiver

Franskbrød

Gammeldags hvidt franskbrød

50 gr gær
50 gr smør (blødt)
5 dl mælk
2 tsk salt
2 tsk sukker
1000 gr hvedemel

Æg, mælk eller vand til pensling samt evt. birkes til pynt

Lun mælken og opløs gæren heri.
Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen godt. Gerne i Køkkenmaskine på laveste hastighed i ca. 5 – 7 min.
Lad dejen hæve, lunt og tildækket 30 min
Slå dejen sammen. Del den i to og form to brød, som kommes i smurte bageforme eller læg dem på en bageplade, der er dækket med bagepapir.
Hæv 30 min.
Rids brødene på langs med en skarp kniv og pensl med mælk, vand eller sammenpisket æg. Drys evt. med birkes.
Bag brødene på nederste rille i ovnen i 25 – 30 min. ved 220 grader

Jordbæris

300 g friske danske jordbær
100 g lys rørsukker
2 dl fløde
1 knsp salt

Blend jordbær, sukker og 1 dl fløde. Tilsæt resten af fløden og salt. Blend kortvarigt. Hæld det i en ismaskine og kør det til is. Hvis du ikke har ismaskine hældes det i en form og fryses i ca, 1 døgn

 

Inspiration fra “Piskeriset”