Bearnaisesovs

250 g smør
4 spsk. hvidvinseddike
1 dl vand
2 skalotteløg
½ bundt frisk estragon
4 æggeblommer
salt og peber

Pil bladene fra estragonstilkene. Gem stilkene og hak bladene i mindre stykker, og gem dem til senere.

Pil skalotteløg og snit dem i mindre stykker. Kom estragonstilke, løg, hvidvinseddike, vand og og salt/peber i en gryde. Bring det i kog og lad det koge ind til ca. det halve. Si bearnaiseessensen over en gryde.

Varm smørret langsomt op. Når det er smeltet, hældes det klare smør over i en skål/kande/litermål og det hvide bundfald kasseres.

Kom æggeblommerne i gryden med essensen.  Tænd for gryden på svag varme og pisk til saucen er tyk og cremet.

Hæld smør i sovsen i en tynd stråle, mens der hele tiden piskes.

Rør de hakkede estragonblade i saucen.

Smag til med salt og peber og evt. en smule citronsaft.

 

Blommesorbet

500 gr blommer
ca 1 dl sukker (gerne rørsukker)

Halver blommerne og fjern stenene.
Læg de halve blommer med snitfladen opad i et ovnfast fad og drys sukker over. Sukkermængden afhænger af, hvor søde/sure blommerne er.
Bag i ovnen ved 175 grader i ca. 30 min

Se evt.: http://www.mathiesensmad.dk/2016/08/bagte-blommer/

Blend de bagte blommer. Køl dem ned og kør sorbeten i en ismaskine.

 

Blommemuffins

100 g blødt smør
200 g rørsukker
2 store æg
125 g hvedemel
75 gr. hakket mørkt chokolade
10 blommer (f.eks. Opal)

Tænd ovnen på 200 grader.
Skyl blommer, tag kernerne ud og skær blommerne i små tern.
Rør blødt smør og rørsukker sammen, og tilsæt derefter æggene et ad gangen. Rør godt imellem hvert æg.
Rør mel i dejen og tilsæt til sidst hakket chokolade og blommetern.
Kom dejen i muffinsforme og bag dem i ovnen i ca. 15 min.

Blommechutney

500 gr. blommer
1 lille løg
150 gr. rørsukker
1 dl æbleeddike
½ tsk chili
2 laurbærblade

Skyl blommerne, halver dem og fjern stenene. Skær blommerne i mindre stykker.
Hak løg i tern.
Kom alle ingredienser i en gryde og kog ved svag varme i ca. en time.

Lad det stå og trække ca. ½ time, inden det koges helt ind.
Fisk laurbærbladene op og smid dem ud.
Hæld kogende vand i et syltetøjsglas og skyl evt. med atamon.
Hæld blommeschutneyen i glasset og luk glasset godt til.

Blommeschutneyen smager godt som tilbehør til stegt kød og risretter.