Gryderet med nakkefilet og selleri

1 kg nakkefilet
2 skalotteløg
400 g knoldselleri
1 stort æble
2-3 spsk. olie til stegning
salt og friskkværnet peber
saft af 1 citron
3 stilke frisk timian
ca. 4 dl hønsebouillon
evt. majsstivelse

Skær kødet i grove tern. Pil og hak løgene. Skræl knoldsellerien, og skær den i store tern. Skyl æblet, og skær det i tern. Brun kødet i lidt olie i en gryde. Krydr med salt og peber. Tag kødet op. Hæld lidt mere olie i gryden, og steg løg, selleri og æble.

Tilsæt citronsaft, og lad det koge ind. Tilsæt krydderurter og bouillon, og lad retten simre under låg i ca. 1 time, til kødet er mørt. Smag saucen til, og jævn den evt. med lidt majsstivelse rørt ud i en smule koldt vand.

Server med ris.

Tunfrikadeller

1 dåse tun i vand
1 æg
1 spsk. creme fraise
2 spsk. rasp
evt. lidt hakket frisk persille eller dild
salt og peber
smør eller olie til stegning
Hæld vandet fra tun og rør det sammen med æg, creme fraise og rasp. Tilsæt evt. persille eller dild og derefter salt og peber.
Rør det hele godt sammen og sæt det i køleskabet ca. ½ time.
Steg tunfrikadellerne på en pande i ca. 10 – 12 min.

Koteletter med selleri og gulerødder i Rømertopf

4 nakkekoteletter
½ selleri
2 – 3 gulerødder
1 æble
1 snackpeber
olie, smør eller margarine
3 dl hønsebouillon
salt og peber
evt. lidt majsstivelse til jævning

Fyld Rømertopfen med kold vand og lad den stå i 20 – 30 min.
Brun koteletterne i fedtstof på en pande. Sæt dem til side, mens du ordner grøntsagerne.
Skræl gulerødder og selleri og skær dem i grove tern. Skyl æble, fjern stilk og kernehus, og skær det i tern. Skyl snackpeber og skær den i tern. Læg grøntsagerne i bunden af Rømertopfen. Krydr med salt og peber. Læg koteletterne ovenpå og tilsæt bouillon.
Sæt fadet i en kold ovn på 150 grader i 2 timer. Hvis du synes sovsen er lidt tynd, så tag koteletterne op og kog sovsen op og tilsæt lidt jævning. Hæld sovsen over koteletterne igen og server.
Server med ris og drys med f.eks. persille.

(Hvis du ikke har en Rømertopf, kan du lægge stanniol over fadet og sørge for at det slutter tæt. Det er ikke helt så godt, men kan bruges)