Broccoligratin skinke og rød peber

1 broccoli (ca 500 gr)
½ rød peber
200 gr. skinke i strimler
50 gr smør
1½ dl hvedemel
3 dl mælk
1½ dl kogevand fra broccoli
5 æg
½ tsk revet muskatnød
salt og peber
rasp og lidt smør til gratinering

Skyl broccoli og del den i små buketter. Kog den i letsaltet vand i 2 min.
Hæld den til afdrypning i en sigte og gem vandet.
Skyl rød peber og skær i strimler eller tern.
Smelt smør og rør melet i.
Tilsæt mælk og kogevand under omrøring.
Tilsæt salt, peber og muskatnød.
Lad det koge godt op, og lad det derefter køle lidt af.
Kom æggeblommer i et af gangen, og rør godt mellem hver.
Rør broccoli, rød peber og skinketern i.
Pisk æggehvider stive og vend dem forsigtigt i.
Smør et gratinfad, drys med rasp og hæld gratinen i.
Drys med rasp og fordel lidt smørklatter over.
Bag i ovnen ved 175 grader i ca. 1 time.

Tortelinni med bacon

1 pk bacon i tern
½ rød peber i små tern
1 løg hakket
2 fed hvidløg
2,5 dl fløde
salt og peber
2 poser Tortelinni med bacon

Friskrevet parmesan
Frisk basilikum

Steg bacon gyldent på panden. Tilsæt løg og hvidløg og lad det stege 2-3 minutter.
Tilsæt fløde og lad saucen koge ind ved svag varme. Smag til med salt og peber
Kog Tortelinni som angivet på pakken og vend dem i saucen.
Drys med parmesan og basilikum.

Gryderet med nakkefilet og selleri

1 kg nakkefilet
2 skalotteløg
400 g knoldselleri
1 stort æble
2-3 spsk. olie til stegning
salt og friskkværnet peber
saft af 1 citron
3 stilke frisk timian
ca. 4 dl hønsebouillon
evt. majsstivelse

Skær kødet i grove tern. Pil og hak løgene. Skræl knoldsellerien, og skær den i store tern. Skyl æblet, og skær det i tern. Brun kødet i lidt olie i en gryde. Krydr med salt og peber. Tag kødet op. Hæld lidt mere olie i gryden, og steg løg, selleri og æble.

Tilsæt citronsaft, og lad det koge ind. Tilsæt krydderurter og bouillon, og lad retten simre under låg i ca. 1 time, til kødet er mørt. Smag saucen til, og jævn den evt. med lidt majsstivelse rørt ud i en smule koldt vand.

Server med ris.

Koteletter med selleri og gulerødder i Rømertopf

4 nakkekoteletter
½ selleri
2 – 3 gulerødder
1 æble
1 snackpeber
olie, smør eller margarine
3 dl hønsebouillon
salt og peber
evt. lidt majsstivelse til jævning

Fyld Rømertopfen med kold vand og lad den stå i 20 – 30 min.
Brun koteletterne i fedtstof på en pande. Sæt dem til side, mens du ordner grøntsagerne.
Skræl gulerødder og selleri og skær dem i grove tern. Skyl æble, fjern stilk og kernehus, og skær det i tern. Skyl snackpeber og skær den i tern. Læg grøntsagerne i bunden af Rømertopfen. Krydr med salt og peber. Læg koteletterne ovenpå og tilsæt bouillon.
Sæt fadet i en kold ovn på 150 grader i 2 timer. Hvis du synes sovsen er lidt tynd, så tag koteletterne op og kog sovsen op og tilsæt lidt jævning. Hæld sovsen over koteletterne igen og server.
Server med ris og drys med f.eks. persille.

(Hvis du ikke har en Rømertopf, kan du lægge stanniol over fadet og sørge for at det slutter tæt. Det er ikke helt så godt, men kan bruges)

Moussaka

4 kartofler
2 Auberginer
salt
olie

Kødsovs:
2 spsk. olie
500 gr. hakket lammekød
1 løg
3 fed hvidløg
2 tomater
1 lille dåse tomatpure
1/4 tsk. allehånde
1/4 tsk kanel
1 tsk oregano
Salt og peber
1 dl rødvin ( kan erstattes med bouillon)
1/2 dl vand

Bechamelsovs:
50 gr.smør el. margarine
50 gr. hvedemel
5 dl. mælk
1/2 tsk muskatnød
1 æggeblomme
salt og peber
50 gr. revet ost

100 gr. revet ost til topping

Skær løg i små tern og pres hvidløg.
Varm olien i en gryde og svits løg og hvidløg. Tilsæt kødet og brun det. Kom krydderierne i og dernæst tomater i tern samt tomatpure. Rør godt og kog et par min. inden rødvin og vand tilsættes.
Smag til med salt og peber og lad sovsen småsimre 1/2 times tid.

Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Kog dem 5 min. Hæld vand fra, og lad dem køle lidt af.
Skræl auberginerne. Skær dem i skiver, og læg dem på et viskestykke. Drys med salt og lad dem ligge ca. 30 min for at trække vand ud af dem.
Dub aubergineskiverne lidt tørre med køkkenrulle, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Dryp lidt olivenolie ud over alle skiverne, og bag dem i ovnen i ca. 15 min. ved 175 grader til de er bløde og begyder at tage farve.

Læg kartoflerne taglagt i en smurt ovnfast fad. Læg derefter et lag aubergineskiver over. (brug halvdelen af skiverne)
Fordel dernæst kødsovsen over.
Læg den sidste halvdel aubergineskiver over kødsovsen.

Smelt smørret i en gryde og rør melet i. Tilsæt mel lidt efter lidt under omrøring. Kog op.
Tilsæt muskatnød og salt og peber og til sidst revet ost.
Lad sovsen køle lidt af og pisk derefter æggeblommen i.

Hæld sovsen ud over retten og drys med revet ost.

Bag moussakaen i 1 time. Læg stanniol over undervejs, hvis den er ved at blive for mørk.

Tag moussakaen ud og lad den hvile tildækket 20 min. inden servering.
Server med f.eks. tomatsalat, tzatziki og et godt brød.

Langtidsstegt svinekam

1 Svinekam ca. 2 – 2½ kg
1 æble
3 – 4 laurbærblade
Lidt frisk timian
Groft salt og friskkværnet peber
ca. ½ liter vand

Tjek at sværen er skåret gennem alle skiver, men ikke skåret ned i kødet.
Gnid salt ned mellem alle riller i sværen.
Læg stegen i et ildfast fad eller bradepande i passende størrelse.
Skræl æblet og skær det i både og læg dem i fadet. Kom et par friske stængler timian ved. Kom laurbærblade mellem sværene på stegen. Drys friskkværnet peber over stegen.
Hæld vand ved.

Sæt fadet nederst i en kold ovn og tænd på 120 grader.
Steg ca 3 timer. Den sidste time dryppes med skyen flere gange (hæld væden fra bunden over stegen med en sovseske)
Hvis du har et stegetermometer sættes det i stegen, og nu skal det vise 55 grader.
Skru op for varmen i ovnen til 250 grader. Hold øje med sværen, den skal blive sprød (begynde at boble, men ikke blive sort) det går rigtig stærkt.

Skær stegen ud og server f.eks. med kogte kartofler, rødkål, agurkesalat og appelsinskiver

Pasta i fad med kylling og broccoli

300-400 gr pasta, fx skruer eller penne
1 broccoli
300 gr kyllingefilet
lidt smør elle olie til stegning

30 gr smør
3 spsk hvedemel
5 dl mælk
100 gr revet ost
1-2 tsk stødt muskatnød
salt og peber

Tænd ovnen på 200 grader.

Skyl broccoli og del den i buketter.
Kog pastaen 8 min. Efter 5 min. tilsættes broccolibuketter og kog op igen. Hæld pasta og broccoli til afdrypning i en sigte.
Skær kyllingen i mindre stykker og brun dem i lidt smør eller olie på en pande

Smelt smørret i en gryde og rør melet ud heri. Tilsæt mælken over et par gange og pisk godt mellem hver gang, så saucen ikke klumper. Kog saucen igennem et par minutter. Vend revet ost i saucen, og smag til med muskatnød, salt og peber.

Pasta, broccoli og kylling fordeles i et ovnfast fad og saucen hæld,es over. Gratiner i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Server med en god salat og brød.

Kilde: madopskrifter.nu

Skinkeruller

500 gr hakket kalv og gris
½ hakket løg
½ dl mælk
½ dl rasp
1 æg
salt og peber
Krydderier efter eget valg, f.eks. hvidløg, koriander, græsk krydderi, hakket frisk persille,
8 skiver seranoskinke

Tænd ovnen på 200 grader.
Kom alle ingredienser til farsen i en skål og rør det godt sammen.
Læg et par skefulde fars på hver skive skinke og rul sammen.
Læg rullerne i et smurt ovnfast fad.
Steg dem i ovnen i ca. 25 – 30 min.

Paella

3 dl ris
5 dl vand
1 grøntsagsbouillontern
1 stk kyllingbrystfilet (ca. 200 gr.)
150 gr rejer
1 dåse muslinger
1 løg
2 fed hvidløg
2 dl optøede ærter
1 rød peberfrugt
1 – 1½ tsk gurkemeje
2 spsk. olie
salt og peber

Pil løg og skær det i tern. Pil hvidløg.
Skær kylling i tern.
Varm olie på en tykbundet pande og svits løg og kyllingetern. Tilsæt hakket hvidløg.
Hæld vand ved og tilsæt ris og grøntsags bouillon.
Lad det koge ca 12 – 15 min. Tilsæt evt. lidt mere væde, hvis risene er ved at koge tør.
Skær peberfrugt i tern/strimler og rør dem i retten sammen med ærter. Tilsæt gurkemeje.
Lad retten koge/stege 2-3 min.
Tilsæt rejer og muslinger og varm retten godt igennem igen.
Smag til med salt og peber.

Server med et godt brød og evt grøn salat

Pasta Carbonara

125 gram bacon i skiver
500 gram Spaghetti
4 æg
100 gram revet Parmesanost
3 dl. piskefløde
Salt og peber

Skær bacon i mindre stykker og steg det sprødt. Tag det op og afdryp på køkkenrulle.

Kog spaghetti ‘al dente’. Afdryp i et dørslag  og hold det varmt.

Pisk æg, ost og fløde sammen i en skål. Tilsæt bacon. Hæld det over den varme pasta i gryden og bland godt.

Sæt gryden over svag varme i ½-1 min eller til saucen begynder at jævne.

Smag til med salt og peber