Mørbradbøffer i gorgonzolasovs

3 – 4 pers.

1 svinemørbrad
2 forårsløg
½ rød peber
200 gr champignon
1 tsk. dijonsennep
200 gr gorgonzola
5 dl fløde
salt og peber
smør/margarine til stegning

Tænd ovnen på 200 grader.

Skyl og rens grøntsagerne. Skær forårsløg og champignon i tynde skiver. Skær rød peber i tern. Svits grøntsagerne i lidt smør/margarine på en varm pande. Fordel grøntsagerne i bunden af et i ovnfast fad.

Rens mørbraden af og skær den til bøffer, der bankes let ud på et skærebræt. Krydr med salt og peber, og brun mørbradbøfferne i lidt smør/margarine på panden.

Læg mørbradbøfferne oven på grøntsagerne og pensl med dijonsennep.

Smelt gorgonzolaen over svag varme. Tilsæt fløde og kog op. Lad sovsen koge i et par min.

Hæld sovsen over mørbradbøfferne. Sæt fadet i ovnen og steg i ca. 30 min ved. 200 grader. Læg stanniol over, hvis sovsen er ved at blive for mørk.

Server med f.eks. ris og en god salat.

Kilde: Kogebogen.dk