Fastelavnsboller

Wiener-fastelavnsboller

20 g gær
1 dl mælk
250 g mel
1 knsp. salt
15 g sukker
1 æg

225 g smør til indrulning

1 æg til pensling

hindbærmarmelade

glasur af flormelis og vand.

Rør gæren ud i det kolde vand. Tilsæt æg, sukker, salt og smør. Bland det sammen.
Tilsæt hvedemel, og ælt dejen godt sammen.
Drys lidt mel på bordet, og rul dejen ud til en rektangel, der har en bredde på 30 cm og en tykkelse på ca 5 mm.
Skær smørret i tynde skiver, og læg det på den midterste tredjedel af dejen. Fold siderne ind over smørret.
Rul dejen ud, så den har en tykkelse af af 5 mm igen. Fold dejen ind over hinanden igen, og rul igen dejen ud så den har en tykkelse af 5 mm. Foretag denne proces 3 gange, så du til sidst har 27 lag smør.
Når du har lavet den sidste foldning af dejen, rulles dejen ud i en bredde af 20 cm. Dejen skal have en tykkelse af 3-4 mm.
Pensl med lidt vand, så dejen bedre hænger sammen. Fold så en tredjedel af dejen ind over den midterste tredjedel, og pensel igen med vand. Fold nu den sidste tredjedel ind over de to andre lag.

Udrul dej til en rektangel på 30x40cm. Skær den i 12 firkanter på 10x10cm.

Fold hver hjørne ind på midten, tryk kanterne sammen og vend bollen om, så samlingen er i bunden.
Læg dem på en bageplade med bagepapir.
Lad bollerne hæve i 30 min.
Pensel bollerne med sammenpisket æg. Tryk en fordybning i midten af bollen, og kom lidt marmelade i hullet.

Bag bollerne ved 200 grader alm. ovn i ca. 10 – 12 min.

Lad bollerne køle af på en rist.

Rør en tyk glasur af flormelis og vand. Kom den i en plastikpose og klip et lille hul i det ene hjørne, og tryk glasur ud omkring marmeladen på bollen.

Se også denne opskrift på fastelavnsboller