Islagkage

10 pers.
Bund:
½ pakke Digestive
100 gr. smør

Is:
200 gr. moset/blendet frugt
200 gr. sukker
2½ dl. piskefløde
Denne is laves 3 gange med 3 forskellige slags frugt. Der er mere end rigeligt til at smøre mellem lagene i islagkagen, så det oveskydende kommes i frysebøtter og spises, når man har lyst 🙂
Først laves bunden. Smør smeltes i en gryde. Digestive knuses og røres i det smeltede smør.
Når det er rørt godt sammen kommes det i en springform, som er foret med bagepapir.
Lægges i fryseren mens første is laves. Pisk fløden. Rør sukker i, derefter den mosede frugt.
Tag springformen op af fryseren og smør det første lag is over.

Denne er mango med hakket chokolade.

Læg det i fryseren igen, og frys mindst 4 timer eller til næste dag.

Næste dag laves en ny portion is med en anden slags frugt i. Ellers laves på samme måde.

Brombær

Den nye is smøres oven i springformen og lægges i fryseren igen.

Gentages …

Ved servering tages islagkagen op ca. ½ time før, lægges på et pænt fad, og pyntes med f.eks. revet chokolade, appelsin, jordbær eller andet.



Der er lukket for kommentarer.