
1 stk. Kalvemignon
Forvarm airfryer i 15 min. på 200 grader
Læg Kalvemignonen på risten i airfryer. Steg i 20 min. Vend kødet når halvdelen af tiden er gået.
Lad kødet hvile tildækket i ca. 10 min.


500 gr. hakket kalvekød
4 skiver skinke
4 skiver ost (helst emmentaler)
1 æg
salt og peber
rasp
smør/margarine
Form 8 flade bøffer
Læg en skive skinke og en skive ost på de 4 af bøfferne.
Hvis osteskiverne er store, så del dem op og læg dem oven på hinanden, så de ikke fylder mere end skinken.
Læg en bøf oven på og luk godt sammen hele vejen rundt.
Slå ægget ud i en tallerken og pisk det med gaffel.
Vend de 4 bøffer i æg og derefter i rasp.
Steg dem 5 min. på hver side.
4 – 8 mellemstore kartofler
Olie
Krydderier efter eget valg f.eks. timian, paprika, hakket hvidløg eller andet.
Salt og peber
Vask kartoflerne godt og halver dem på langs.
Pensl skærefladen med olie, og drys med krydderier og salt/peber.
Bages i en forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 45 min. alt efter kartoflernes størrelse.
Disse kartofler er godt tilbehør til mange forskellige retter med stegt og grillet kød.
Wiener-fastelavnsboller
20 g gær
1 dl mælk
250 g mel
1 knsp. salt
15 g sukker
1 æg
225 g smør til indrulning
1 æg til pensling
hindbærmarmelade
glasur af flormelis og vand.
Rør gæren ud i det kolde vand. Tilsæt æg, sukker, salt og smør. Bland det sammen.
Tilsæt hvedemel, og ælt dejen godt sammen.
Drys lidt mel på bordet, og rul dejen ud til en rektangel, der har en bredde på 30 cm og en tykkelse på ca 5 mm.
Skær smørret i tynde skiver, og læg det på den midterste tredjedel af dejen. Fold siderne ind over smørret.
Rul dejen ud, så den har en tykkelse af af 5 mm igen. Fold dejen ind over hinanden igen, og rul igen dejen ud så den har en tykkelse af 5 mm. Foretag denne proces 3 gange, så du til sidst har 27 lag smør.
Når du har lavet den sidste foldning af dejen, rulles dejen ud i en bredde af 20 cm. Dejen skal have en tykkelse af 3-4 mm.
Pensl med lidt vand, så dejen bedre hænger sammen. Fold så en tredjedel af dejen ind over den midterste tredjedel, og pensel igen med vand. Fold nu den sidste tredjedel ind over de to andre lag.
Udrul dej til en rektangel på 30x40cm. Skær den i 12 firkanter på 10x10cm.
Fold hver hjørne ind på midten, tryk kanterne sammen og vend bollen om, så samlingen er i bunden.
Læg dem på en bageplade med bagepapir.
Lad bollerne hæve i 30 min.
Pensel bollerne med sammenpisket æg. Tryk en fordybning i midten af bollen, og kom lidt marmelade i hullet.
Bag bollerne ved 200 grader alm. ovn i ca. 10 – 12 min.
Lad bollerne køle af på en rist.
Rør en tyk glasur af flormelis og vand. Kom den i en plastikpose og klip et lille hul i det ene hjørne, og tryk glasur ud omkring marmeladen på bollen.
Se også denne opskrift på fastelavnsboller
4 pers.
Kødsovs:
500 gr. hakket lammekød
1 løg
2 fed hvidløg
2 gulerødder
1 spsk. engelsk sovs
1 dl. rødvin (kan udelades)
2 dl. grøntsagsbouillon
2 spsk. tomatpurè
1 tsk. timian
salt og peber
1 spsk. olie eller smør
Kartoffelmos:
4 store bagekartofler
2 spsk. hvidløgsost
2 dl kogende mælk eller kogevand fra kartoflerne
50 g. smør
salt og peber
Pynt:
Grofthakket persille
Skræl gulerødder og riv dem, rens løg og hvidløg og hak dem fint.
Svits løg og hvidløg hurtigt i olie/smør. Kom lammekødet i og brun det. Tilsæt de øvrige ingredienser og lad retten småkoge i 10 – 15 min.
Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Kartoflerne skrælles, skæres i mindre stykker og koges uden salt i ca. 15 min. eller til de er meget møre.
Mos kartoflerne og pisk de øvrige ingredienser i.
Hæld kødsovsen i et smurt ovnfast fad og fordel kartoffelmosen over.
Bag retten i ovnen i ca. 30 – 35 min. til den er gylden.
Pynt med grofthakket persille
500 gr. kartofler
500 gr gulerødder
1 liter vand
1 – 2 grøntsagsbouillonterninger
salt og peber
evt. lidt purløg
Skræl kartofler og gulerødder. Skær dem i tern.
Kom dem i en gryde med vand, bouillonterninger, salt og peber.
Kog ca. 20 min.
Blend suppen med en stavblender direkte i gryden.
Server med lidt klippet purløg eller med f.eks. ristede bacontern.
6 stk.
3 dl lunkent vand
25 gr. gær
1 spsk. olie
1 tsk sukker
1 tsk salt
ca. 450 gr. hvedemel
Udrør gæren i vandet og tilsæt olie, sukker, salt og til sidst melet lidt efter lidt.
Ælt dejen godt.
Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time.
Del delen i 6 boller. Rul dem ud med en kagerulle på et meldrysset bord, så de er ca. 12 cm i diameter.
Sæt to bageplader i ovnen og tænd på 225 grader varmluft. Lad brødene hæve på køkkenbordet, imens ovnen varmer op.
Tag pladerne ud, skynd dig at lægge bagepapir på og derefter 3 pitabrød på hver plade. Sæt pladerne tilbage i ovnen og bag brødene i ca. 12 min til de er gyldne.
Tag brødene ud og lad dem køle af på en rist.
Fyld dem med det, som du bedst kan lide. Der er mange muligheder. Her er brugt en blandet salat, lunt kebabkød og dressing.
175 gr hvedemel
75 gr flormelis
100 gr smør
1 tsk vanillesukker
1 æg
3 spsk. æble-havtorn marmelade
glasur:
175 gr flormelis
2 spsk vand
revet chokolade eller hakkede nødder
Mel, flormelis og vanillesukker blandes i en skål. Tilsæt smør i tynde skiver. Saml dejen med ægget.
Læg dejen i køleskabet i ca ½ time.
Rul dejen mellem to stykker bagepapir til den har en størrelse med en bageplade.
Smør marmelade ud på halvdelen af dejen og fold den anden halvdel over.
Klem kanterne med en gaffel, så marmeladen ikke flyder ud.
Prik dejen med gaflen, så den ikke hæver for meget op under bagningen.
Bag ved 175 grader i ca. 20 min.
Lad kagen køle helt af. Skær evt. kanter af med en skarp kniv.
Rør glasur sammen og smør ud over kagen.
Drys med revet chokolade eller hakkede nødder. Jeg brugte hakkede pistacienødder.
Skær kagen i passende stykker.
500 gr. hakket gris og kalv
1 æg
½ rød peberfrugt
1-2 forårsløg
2 spsk. feta
1 æg
salt og peber
Tænd ovnen på 200 grader.
Skyl peberfrugt og forårsløg.
Skær peberfrugt i tern og forårsløg i tynde skiver
Hak feta i mindre stykker
Bland hakket kød med de andre ingredienser og rør godt sammen.
Smør et ildfast fad og form farsbrødet deri.
Sæt fadet i ovnen og steg farsbrødet i ca. 50 min.
600 gr. Svinekoteletter
1 dåse ananas
1 glas champignon
2½ dl. Piskefløde
1 bouillonterning
Karry
Salt og peber
Maizena
Vend koteletterne I en blanding af karry, salt og peber. Brun dem på panden og læg dem i et ovnfast fad.
Hæld saften fra ananas og champignons og gem den.
Steg ananas til de er lidt gyldne på panden og læg dem på koteletterne.
Rist champignon på panden og fordel dem over koteletterne.
Kom en klat smør på panden og svits en skefuld karry. Kog panden af med saften, derefter tilsættes fløden, og jævn med maizena, hvis sovsen er for tynd. Hæld det over koteletterne og stil fadet i ovnen ved 200 grader alm. ovn i 40 – 50 min.
Drys med hakket persille og server med løse ris
Kilde: Alletiders kogebog