Bearnaisesovs

250 g smør
4 spsk. hvidvinseddike
1 dl vand
2 skalotteløg
½ bundt frisk estragon
4 æggeblommer
salt og peber

Pil bladene fra estragonstilkene. Gem stilkene og hak bladene i mindre stykker, og gem dem til senere.

Pil skalotteløg og snit dem i mindre stykker. Kom estragonstilke, løg, hvidvinseddike, vand og og salt/peber i en gryde. Bring det i kog og lad det koge ind til ca. det halve. Si bearnaiseessensen over en gryde.

Varm smørret langsomt op. Når det er smeltet, hældes det klare smør over i en skål/kande/litermål og det hvide bundfald kasseres.

Kom æggeblommerne i gryden med essensen.  Tænd for gryden på svag varme og pisk til saucen er tyk og cremet.

Hæld smør i sovsen i en tynd stråle, mens der hele tiden piskes.

Rør de hakkede estragonblade i saucen.

Smag til med salt og peber og evt. en smule citronsaft.

Der er lukket for kommentarer.