Porchetta

Hvis det skal være helt rigtigt, skal den steges på grillen på roterende spyd, men det kan altså godt lade sig gøre at lave den i en almindelig ovn, bare den vendes ofte. 
Jeg købte en rå Porchetta i Føtex på ca. 1 kg. Der var mad til 4 personer.

Man kan også let lave Porchetta selv: 
1 svineslag med svær
2 spsk. frisk timian, 
2 spsk. frisk rosmarin
1 håndfuld frisk persille
3 fed hvidløg
3 spsk. revet citronskal
salt og peber.

Køb et svineslag hos slagteren og få ham til at ridse sværen. 
Bred svineslaget ud på et skærebræt med sværen nedad, og bank det let ud. 
Skyl og hak krydderurter og hvidløg groft.
Fordel krydderurter, hvidløg og citronskal på svineslaget. Drys med salt og peber. 
Rul slaget stramt om fyldet og snør det godt sammen med kødsnor rundt om. Det skal være stramt.
Sæt Porchettaen i et ovnfast fad. Kom godt med salt på sværen. Hæld ca. 2 dl vand i bunden af fadet. Stegen skal nu have ca. 2 – 2½ time i ovnen ved 200 grader. Sørg for at vende den ofte, så den bliver fin brun hele vejen rundt.

Lav en sovs af skyen og server med kogte kartofler og en råkostsalat. 
Dette indlæg blev udgivet i Alle opskrifter, Hovedretter, Svinekød. Bogmærk permalinket.

Et svar til Porchetta

  1. Pingback: Porchetta på grill | Mathiesens Mad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

WordPress spam blokeret af CleanTalk.