Karbonader

Karbonader er noget nær min livret. De må bare ikke blive stegt for længe. Hvis man ikke gør det, så er det noget af det saftigste, man kan få.
De kan serveres med forskelligt tilbehør. F.eks. som her grønærter og gulerødder, men jeg elsker dem også om efteråret med kogte porre, gulerødder, ærter mm.

4 pers.
500 gr. hakket kalv og flæsk
1 æg
3 spsk. rasp
1 spsk. hvedemel
salt og peber
smør eller margarine til stegning

Del kødet til 4 karbonader og form og hak dem.

Kom et æg i en tallerken og pisk det ud med en gaffel. I en anden tallerken blandes rasp, hvedemel med salt og peber.

Brun smør/margarine på en pande. Vend karbonaderne i først ægget, derefter i rasp/melblandingen.
Læg karbonaderne på panden og steg dem 5 min. på hver side.Se opskrift på grønærter og gulerødder her

Der er lukket for kommentarer.