Jomfruhummere, grillede

1 pk. frossen jomfruhummere (350 gr.)

1 dl. god olivenolie
3 fed hvidløg
1 citron (eller lemon)
salt og peber
Tø jomfruhummerne op i køleskabet.
Bland olivenolie og hvidløg skåret i skiver.
Flæk jomfruhummerne på langs med en skarp kniv. Tag forsigtigt den sorte tarmstreng ud, hvis det ikke allerede er gjort.
Læg jomfruhummerne i en grillbakke og pensl godt med hvidløgsolien.
Drys med salt og peber.
Sæt foliebakken direkte på grillen i ca. 5 min. Vend dem ofte – så de ikke branker. 

Jeg synes, det er synd med for meget tilbehør til den fine smag af jomfruhummerne, så her serveres de blot med citron/lemon, flutes og hvidløgsmør til.
Og forresten en god hvidvin 😉