Flødekartofler

1 kg kartofler
½ liter piskefløde
2 forårsløg
2 fed hvidløg
½ tsk muskatnød
salt, peber
evt. lidt revet ost.

Tænd ovnen på 200 grader.
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.
Skær forårsløg i tynde skiver. Læg kartoffelskiverne og forårsløg i et ovnfast fad. Bland fløde med presset hvidløg, muskatnød, salt og peber. Hæld flødeblandingen over kartoflerne.
Drys evt. lidt revet ost over.
Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time. Læg evt. stanniol over til sidst, hvis kartoflerne er ved at blive mørke.