Koteletter med selleri og gulerødder i Rømertopf

4 nakkekoteletter
½ selleri
2 – 3 gulerødder
1 æble
1 snackpeber
olie, smør eller margarine
3 dl hønsebouillon
salt og peber
evt. lidt majsstivelse til jævning

Fyld Rømertopfen med kold vand og lad den stå i 20 – 30 min.
Brun koteletterne i fedtstof på en pande. Sæt dem til side, mens du ordner grøntsagerne.
Skræl gulerødder og selleri og skær dem i grove tern. Skyl æble, fjern stilk og kernehus, og skær det i tern. Skyl snackpeber og skær den i tern. Læg grøntsagerne i bunden af Rømertopfen. Krydr med salt og peber. Læg koteletterne ovenpå og tilsæt bouillon.
Sæt fadet i en kold ovn på 150 grader i 2 timer. Hvis du synes sovsen er lidt tynd, så tag koteletterne op og kog sovsen op og tilsæt lidt jævning. Hæld sovsen over koteletterne igen og server.
Server med ris og drys med f.eks. persille.

(Hvis du ikke har en Rømertopf, kan du lægge stanniol over fadet og sørge for at det slutter tæt. Det er ikke helt så godt, men kan bruges)

Langtidsstegt nakkefilet

Ca. 1,5 – 1,7 kg nakkefilet
30 gr. smør
3 – 4 gulerødder
3 tomater
1 løg
3 – 4 laurbær
2 dl øl (vand eller rødvin)
salt og peber

Rens og skræl grøntsagerne. Skær dem i grove tern. Læg grøntsagerne i bunden af en Rømertopf eller et ovnfast fad.  Brun nakkefileten på alle sider i smør på en pande. Læg den oven på grøntsagerne og krydr med salt og peber. Tilsæt væde (øl, rødvin eller vand)

Sæt Rømertopf eller fad midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 180 grader, og lad nakkefileten stege i ca. 2 timer.

Tag kødet og og sig væden. Brug væden til sovs og server stegen med sovsen og salat eller årstidens grøntsager.

Svineskank i Rømertopf

2 stk svineskanke

2 gulerødder

1 porre

1 stort løg

1 tsk. timian

salt og peber

2 dl øl eller bouillon

Læg Rømertopfen i koldt vand i 20 – 30 min

Skræl gulerødder, rens porre og løg. Skær grøntsagerne i mindre stykker.

Snit sværen på svineskankerne enten i tern eller strimler.

Læg grøntsagerne i bunden af Rømertopfen og kom svineskankerne ovenpå. Gnid sværen med salt. Krydr med peber og timian.

Hæld øl eller bouillon ved.

Sæt Rømertopfen ind i den kolde ovn og tænd ovnen på 150 grader.

Lad den stå i 3½ time.

Tag fadet ud og hæld skyen og grøntsagerne fra.

Sæt fadet med svineskankerne ind i ovnen igen og skru op på 225 grader. Steg i endnu en halv time. 

Hvis sværen ikke er helt sprød, så skru op på grill, og giv den et par minutter, men hold øje så den ikke bliver sort.
Server med kartoffelmos, grøntsager og en sovs lavet af skyen.

Kylling i Rømertopf

1 Kylling

30 gr. smør

1 løg

2 gulerødder

1 porre

3 kviste frisk timian

½ l vand

1 hønsebouillontern

salt og peber

Fyld Rømertopfen med koldt vand, og lad den stå i ½ time.

Rens imens grøntsagerne, og skær dem i tykke skiver. (Der kan bruges andre slags grøntsager end nævnt.)

Tør kyllingen med køkkenrulle både ud og indvendigt.

Skær smør i ganske tynde skiver. Løsn forsigtigt brystskindet på kyllingen, så der er to lommer. Kom smørskiverne derind.

Gnid med salt og peber både ud og indvendigt på kyllingen. Bind evt. benene på kyllingen sammen med kødsnor.

Hæld vandet fra Rømertopfen og læg grøntsagerne i bunden. Læg kyllingen ovenpå. Tilsæt vand, timian og bouillontern.

Sæt låget på Rømertopfen, og sæt den nederst i en kold ovn. Tænd ovnen på 175 grader. Lad den stege i 1½ time.

Tag Rømertopfen ud og tag kylling og grøntsager op, og læg det på et fad. Hæld skyen fra i en skål.

Læg kyllingen tilbage i Rømertopfen og sæt den tilbage i ovnen uden låg. Skru op til 225 grader og steg/brun i ca. 10 – 15 min. så skindet på kyllingen er sprødt.

Si skyen og brug den til en god sovs til kyllingen.

Server som gammeldags kylling med brun sovs med kartofler, solbærsyltetøj og agurkesalat.

Lammekølle i Rømertopf

 1 Lammekølle
2 løg
3 gulerødder
5 kviste frisk timian
2 dl vand
salt og peber4 fed hvidløg
20 gr smør
½ tsk. timian
Lad Rømertopfen stå i blød i koldt vand i ca. 30 min.
Rens grøntsagerne og skær dem i grove stykker. Læg dem i bunden af Rømertopfen sammen med den friske timian.
Du kan bruge flere eller andre grøntsager.

Skær små lommer i lammekøllen og kom små stykker hvidløg heri. Pensl lammekøllen med smør og drys med tørret timian, salt og peber.
Læg lammekøllen oven på grøntsagerne i Rømertopfen og hæld vand ved.

Læg låget på Rømertopfen, og sæt den på en rist nederst i en kold ovn. Tænd ovnen på 140 – 150 grader alm. ovn.
Steg i ca. 3 timer til lammekøllen har en temperatur på 65 grader.
Tag stegen ud og lad den hvile 15 – 20 min. inden den skæres ud.

Svinekæber i Rømertopf

1 kg svinekæber

1 porre

2 løg
4 gulerødder
4 – 5 fed hvidløg
1 dåse flåede tomater
3 laurbærblade
3 kviste frisk timian
2 dl oksebouillon
3 dl rødvin
salt og peber
2 dl piskefløde
kulør

Sæt Rømertopfen i vand i ½ time
Rens grøntsagerne og skær dem i grove stykker.
Hæld vand af Rømertopfen og læg grøntsagerne i bunden.

Brun svinekæberne og læg dem oven på grøntsagerne.

Tilsæt flåede tomater og bouillon (afkølet) samt rødvin. Krydr med salt og peber.

Læg låg på Rømertopfen og sæt den i en kold ovn. Tænd på 150 grader og steg i ca. 3 timer.

Tag svinekæberne op og si skyen. Kassér grøntsagerne. Kog skyen op med piskefløde.  Tilsæt lidt kulør.

Server med kartoffelmos eller kogte kartofler samt kogte grøntsager eller en god salat.