Oksehalegryde

 

1 kg oksehaler skåret ud i mindre stykker
2 løg
2 gulerødder
2 porrer
50 g smør
1 tsk paprika
2 dl rødvin (kan erstattes af bouillon)

3 dl vand

1 spsk.koncentreret tomatpuré
salt og peber

Pil løgene, og skær dem i både. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver. Rens og skær porrerne i korte stykker.
Smelt smørret i en gryde og brun oksehalerne godt på alle sider. Kom salt og peber på og ta´dem op. Svits løgene i smørret og vend gulerødder og porrer i. Læg oksehalerne tilbage i gryden, krydr med paprika og kom så meget vand ved, at det næsten dækker. Rør tomatpuré i og læg suppevisken i.

Lad retten koge op og herefter småsnurre færdig til kødet er helt mørt og falder fra benene, ca. 4 timer. Tag kødet og suppevisken op med en hulske og jævn retten med maizenajævning. Kog igennem og læg kødet tilbage i gryden.

Server med en god kartoffelmos

 

Opskriften har jeg fundet på: Spisemedmormor.blogspot.dk

 

Gullasch med rødbede og blåbær

600 g gullaschkød i tern
100 g bacon i tern
¼ selleri
2 rødbeder
3 gulerødder
2 stk. løg
4 fed hvidløg
1 fl. rødvin
2 laurbærblade
5 kviste frisk timian
Salt og peber

200 g blåbær
Frisk timian
Frisk persille

Selleri, rødbeder, gulerødder, løg og hvidløg skæres i tern. Gem lidt rødbede til pynt.
Brun kød, bacon og grøntsager i smør og olie.
Tilsæt rødvin, laurbærblade, salt, peber og timian.
Lad det hele småsimre under låg i ca. 2 timer til kødet er mørt. Smag til med salt og peber.
Drys med persille, blåbær, timian og rødbedetern.

Serveres med kartoffelmos.

 

Kilde: kogebogen.dk (gogo)

Oksefilet

 1 Oksefilet (ca.1,8 kg)
Salt og peber

Puds stegen af for fedt og sener. Rids stegen i fedtet, ikke helt ned i kødet.
Gnid stegen med salt og drys med peber.
Læg stegen i et ildfast fad. Kom lidt vand i fadet. Sæt det i en forvarmet ovn ved 250 grader. Steg i 10 min. og skru derefter ned til 160 grader.

Sæt et stegetermometer i, og steg til temperaturen er 62. Det tager ca. en time.
Tag stegen ud og lad den hvile i ca. 15 min. inden den skæres ud.

 

Marineret oksesteg

1000 gr. oksesteg
1 øl (f.eks. Ale nr. 5)
2 spsk.soja
1 gulerod
5 fed hvidløg
1 løg
salt og peber

Kødet lægges i et ildfast fad.
Gulerod og løg skrælles og skæres i grove tern. Hvidløgsfed renses og skæres i mindre stykker. Kom grøntsagerne ved kødet.

Øl og soja blandes og hældes over stegen. 

Dækkes med stanniol og sættes koldt i 8-10 timer, gerne længere.

Stegen tages herefter op af marinaden, gnides med salt og peber og brunes på en pande ved høj varme på begge sider.

Kødet lægges tilbage i fadet og sættes i ovnen ved 180 grader C. alm. ovn i 45-60 minutter – afhængig af hvor rødt man ønsker kødet.

Stegen tages ud og hviler 10 – 15 min. tildækket.

Sigt marinaden og lav en sovs af denne.

Kilde: Alletiderskogebog

Pandekager med oksekødsfyld

Pandekager:
6 – 8 stk
125 gr. hvedemel
2½ dl mælk
2 æg
1 ½ spsk. olie
1/4 tsk salt

Til stegning: Smør eller margarine

Kom melet i en skål. Rør mælken i og pisk det sammen til en jævn dej.
Pisk æggene sammen og rør dem i dejen. Kom olie og salt i og rør igen.
Lad dejen hvile i ca. 30 min.

Bag pandekagerne på en pande i smør eller margarine.

Fyld:
500 gr. hakket oksekød
2 fed hvidløg
1 håndfuld frisk hakket basilikum
1 dåse hakkede tomater
½ rød peber, skåret i mindre stykker
salt, peber

100 gr. revet ost

Svits kødet i lidt smør eller margarine. Tilsæt presset hvidløg og friskhakket basilikum. Rør godt inden hakkede tomater, rød peber, salt og peber tilsættes. Lad kødsovsen koge lidt.

Læg en stribe kødsovs midt på hver pandekage. Rul pandekagerne sammen og læg dem tæt og med sammenføjningen nedad i et smurt ildfast fad.
Drys med revet ost.

Sæt fadet i ovnen ved 225 grader i ca. 10 min. til overfladen er gylden.

Server med kogte grøntsager eller en god salat.

 

Farsbrød med feta, spinat og soltørrede tomater

500 gr hakket oksekød
1 æg
½ dl. mælk
2 spsk. hvedemel
salt og peber

450 gr. spinat
100 gr feta
2 spsk. soltørrede tomater
1 pk spegeskinke

Rør en fars af hakket kød, æg, mælk og hvedemel og krydr den med salt og peber.
Lad farsen hvile ½ times tid i køleskabet.
Form farsen til et rektangel på et stykke bagepapir eller folie. Fordel spinat, feta og soltørrede tomater på farsen et stykke fra kanten.

Rul farsen sammen som en roulade, brug bagepapiret til at styre farsen med.
Rul spegeskinke rundt om farsbrødet.
Læg farsbrødet med sammenføjningen nedad i en bradepande eller et ildfast fad beklædt med bagepapir, og bag det i ovnen ved 200 grader i ca. en time.

Millionbøf

500 gr. hakket oksekød
1 stort løg
30 gr. smør
3 dl vand
1 okse bouillontern
salt, peber
evt. lidt mel til jævning
kulør

Pil løget og skær det i ringe.
Smelt smør i en gryde og steg løgene til de bliver klare. Tilsæt kødet og brun det.
Tilsæt vand, bouillon, salt og peber og lad retten småkoge ca. 15 – 20 min.
Der kan evt. drysses 1 -2 spsk. mel over retten under omrøring, hvis den er lidt tynd.
Tilsæt kulør.

Server med kartoffelmos eller kogte kartofler

Bøf Stroganoff

 Bøf Stroganoff

Til: 4-6 personer

Ingredienser:

¾ kg. skært oksekød i strimler
1 pk bacon i tern
1 stort løg
30 gr. smør
1 spsk. paprika,
1 lille dåse koncentreret tomatpure
1-2 dl. bouillon
3 laurbærblade
1 bakke champignon
2 dl. piskefløde.
salt og peber

Fremgangsmåde:

Rens løget og skær det i skiver.
Brun først løg og bacon derefter kødet i en stegegryde.
Tilsæt salt, peber, paprika, tomatpure, bouillon og laurbærblade. Lad det simre i 1½ – 2 timer.
Rens og skyl champignonerne. Skær dem i skiver eller kvarte. Svits dem på en pande i lidt smør.
Når kødet er mørt tilsættes de svitsede champignon og fløden og retten koger yderligere 5 – 10 minutter.
Fisk laurbærbladene op og kasser dem.
Smag til, jævn med lidt maziana hvis nødvendigt og server.

Serverer bøf stroganoff med kartoffelmos. 

 

T-bonesteak med whiskysovs, bagt kartoffel og grønne bønner

4 pers.
4 stk T-bone steaks
salt og peber
olie til stegning

Varm en (grill-)pande godt op.
Kom olie på panden og brun t-bone steaks på begge sider ved god varme.
Krydr med salt og peber.
Skru ned for varmen og steg 4 – 5 min på hver side.
Lad steaksene hvile et par minutter, inden de serveres med whiskysovs, bagt kartoffel og grønne bønner.
Whiskysovs:
100 gr. smør
1 lille dåse koncentreret tomatpuré
2½ dl piskefløde
2 dl oksebouillon
2 tsk timian
2 spsk whisky
sukker, salt og peber

Smelt smørret i en gryde, uden at det bliver brunt.
Pisk resten af ingredienserne i.
Lad sovsen småkoge i nogle minutter. Smag til med sukker, salt, peber og evt. mere whisky.